tirsdag den 21. maj 2013

Dag 5: Cigarfabrik i Santa Rosa

Det blev desværre ikke til nogen løbetur, men i stedet en "Long n bumpy ride" som Mark kaldte stort set hver eneste bustur. Det var dagen hvor vi forlod Copan for at drage mod El Salvador - vi skulle dog lige et stop forbi byen Gracias på vejen.
På vej til Gracias tog vi forbi Santa Rosa de Copan hvor vi besøgte en cigarfabrik.
Vi skulle have nogle tynde hvide iltmasker på, på grund af den store koncentration af cigar og tobak. Det sveg også i øjnene og stank. Vi måtte desværre ikke tage billeder derinde, var ellers vildt at se hvordan de arbejdede helt fra bunden og selv ordnede cigarbladene. Der var nok 100 arbejdere til den proces hvor stilken skulle pilles af bladene, for at de så skulle lægges sammen og videre til "rulning".
Lønnen var utroligt lav, det var normalt at få omkring 1000 lempiras ugentligt (300 kroner). De dyreste cigarer kostede ca 100 dollars stykket og blev kun solgt i staterne. Afsluttende fik vi en cigar med hjem, den glemte jeg dog i El Salvador. Kort visit til cigarbutik, lidt kedelig cafeterie mad til frokost, og derefter til Gracias.
Det var et udmærket hotel, hvor vi fik valget om at se på krukker (keramik), men du blev et nej tak til køreturen for flere af os. Vi tog ned i poolen i stedet. Der var en del fattigdom at spore i byen, men folk virkede alligevel glade.
Min mobil var blevet sikkerhedsspærret efter vi var landet i Honduras, men jeg fik heldigvis låst den op denne aften efter at have bakset en del med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar