mandag den 20. maj 2013

Dag 4 - Varme kilder og canopy

Vi startede dagen ud med at tage ud til nogle varme kilder et par timer fra Copan. Den varmeste var 80 grader. Herfra blev det så fordelt ud på nogle kilder under. Vi fik også et mudderbad. En afslappende oplevelse hvor jeg dog godt kunne have brugt lidt massage som afsluttende del.
Vi fik lidt frokost af de der ejede stedet, inden den stod på Canopying.
Mine forventninger til dette var ret lave, og blev derfor positivt overrasket. Jeg havde fået en af guiderne til at tage billeder med mit kamera og lave en film hvor han kører baglæns foran mig. Man fik virkelig fart på nogen gange, sindssygt sjovt.
Vi blev transporteret til og fra stedet i en pickup truck. Atensmaden spiste vi på det faste sted, og her fik vi fajitas igen.
Jeg havde skrevet til Samuel fra min folkeskole klasse på vej til Honduras, da jeg vidste at han var herovre - han befandt sig i en lille by et stykke fra Tegucigalpa, hovedstaden, hvor han lavede frivilligt arbejde på et børnehjem. Byen lå 7 timers kørsel fra Copan, så chancen for at støde på hinanden var meget små. Men da vi tog på bar om aftenen ser jeg til stor forundring Samuel, som åbenbart var i byen nogle dage! Helt vildt sjovt og tilfældigt.
Jeg tog igen rimelig tidligt hjem sammen med nogle af de andre og håbede lidt på at kunne løbe en tur morgenen efter hvis jeg kunne lokke nogen med mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar