Vi blev kørt ud til Honduras højeste bjerg Cerro Las Minas, hvor vi skulle trekke op ad noget af vejen. Der var 5 "niveauer" og vi var på nummer 3 som ca. tog 1,5 time op. Jeg havde dog sat mig op til at skulle vandre i 2-3 timer, og selvom det blev hårdt, ville jeg da godt have været videre. På toppen var der udsigt til et vandfald. Morten og jeg var i front og løb noget af vejen op. Vi løb stort set hele vejen ned på ca. en halv time - lækkert at få løbet lidt terræn.
Så fik vi lidt kedelig frokost og vendte bussen mod Tela - en 6 timers bumpy tur som blev to timer længere end Mark havde sagt, pga. uvejr og trafikulykker. Jeg fik det skidt sidst på turen og da vi endelig var fremme følte jeg mig meget sløj og havde ingen appetit. Så jeg blev på værelset og prøvede at sove. Sygdommen var nok en blanding af vores trekking tur efterfulgt af en hård bustur med for mange snacks uden rigtig mad.
Første indtrykket af Hotel Mango var ikke vildt godt. Der er noget svamp på et værelse, airconditionen virker ikke og der er hul i myggenettet. Der var også lidt problemer med værelsesfordelingen, da der var ulige antal drenge til tomands værelserne. Så jeg kom til at bo 3 på et to mands værelse, men fik heldigvis enmandssengen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar