lørdag den 18. maj 2013

Dag 2 - Copan

Vi fløj fra Miami ved middagstid og ankom i San Pedro Sula tidlig eftermiddag. Her blev vi mødt af vores guide Mark som straks fik skabt lidt forvirring i lufthavnen da han bad os alle om at pakke tøj til de første ni dage, da bagagen ellers ville veje der meget ovenpå bussen når vi skulle køre fra sted til sted. Jeg fandt så ud af at det ikke gjaldt dem med backpackerrygsække, så jeg måtte pakke ned igen og tage den med. I al forvirringen tog jeg ikke min lille rygsæk ikke med da jeg troede at man kun skulle have en med.
Nå, men turen startede og på vej til Copan blev vi kørt til et stort vandfald der hed Pulhapanzak. Vi fik muligheden for at komme ned og stå under vandfaldet, hvilket var noget af det vildeste jeg længe har prøvet! Det tog en halv times tid at komme helt under vandfaldet og det tærede også på kræfterne.
Herefter fik vi lidt kedelig aftensmad og der ventede en  kedelig og "bumpy" bustur på 4 timer. Det blev dog ikke den første eller værste...Om aftenen ankom vi til Copan og hotel Iguana Azul.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar