Vi var taget ud for at besøge stedet Triunfo de La Cruz hvor vores frivillige arbejde skulle foregå. Forinden var vi 4 mand der meldte os til at købe ind sammen med Mark til grill om aftenen og morgenmad. Vi havde 2400 lempiras at gøre godt med, til det hele. Efter at have købt kylling, pølser, brød, tilbehør, cornflakes, brød, jelly, melon og bananer, cola, juice samt diverse tilbehør lød regningen på 2360 lempira! Rimelig godt ramt.
Herefter blev vi kørt ud til de andre i Triunfo, hvor vi så hvor vi skulle bo under det frivillige arbejde. Vi mødte Ernesto som ville være vores guide under det frivillige arbejde. Cool fyr med en spøjs lidt amerikansk accent, og var lidt gangster. De fleste af os tog ud til landsbyen med en forestilling om at det var et vildt lille landsby samfund hvor alle kendte alle.
Det var det langt fra, tvært i mod var det den største garifuna village i Honduras, med ca. 10.000 indbyggere.
Efter en bumpy tur i "partybussen" med højtalerne på maks volume, ankom vi til Triunfo. Vi blev kørt direkte til børnehaven hvor vi skulle arbejde fra på mandag. Vi blev mødt af de gladeste og mest kærlige børn som kastede sig over os med det samme vi kom. De ville hele tiden holde i hånd eller løftes op.
Vi fik af vide at der ingen toiletter var i børnehaven og så manglede der et tag til et af rummene. Noget som vi kunne arbejde på for penge vi får stillet til rådighed og evt. penge vi kan få doneret af venner og forældre. Vi fik taget et billede med børnene inden vi kørte over og spiste frokost et andet sted i landsbyen.
Under frokosten blev vi orienteret lidt omkring det frivillige arbejde. Vi blev inddelt i to hold hvoraf det ene kommer til at være i børnehaven imens at det andet underviser skolebørn i engelsk.
Vi fik desuden en spanskprøve så vi kunne blive inddelt efter niveau, men næsten alle afleverede et blankt papir da vi ikke havde haft spansk. Kun Line og Michelle havde det i gymnasiet, men fik derfor en prøve der var alt for svær.
Flere af os skulle være ansvarlig for et bestemt område til arbejdet, og jeg meldte mig på "daycare" i børnehaven, hvilket indebærer at jeg skal være den der modtager information fra guiderne og sådan.
Vi fik en stor kold kokosnød lige da vi kom, imens vi ventede på frokosten, hvilket de fleste ikke brød sig om. Jeg synes det var vildt lækkert og slubrede det i mig. Frokosten bestod af det sædvanlige fisk, med stegt plantano (bananlignende frugt) og ris.
Tilbage til partybussen hvor der blev kørt lidt om kap med den anden bus, og vi skulle køre meget hurtigt over et sted hvor der var meget sand.
Da vi noget frem til "teltpladsen" var det, til manges overraskelse et temmelig åbent sted, og alt andet end inde i en jungle, som de fleste havde troet. Det var tværtimod et meget åbent sted med bålplads lige ud til den flod hvor vi skulle på "krokodillejagt".
Guiderne skulle vise os hvordan vi slog teltene op, men det var ret morsomt da de selv havde problemer med det. Vi havde i hvert fald ikke de store problemer med det. Luftmadrasserne var uoppustelige de fleste af dem, hvilket var lidt irriterende.
Partybussen stod og spillede radio for fuld udblæsning næsten uafbrudt.
Inden aftensmad tog Malte, Christian og jeg ud for at lede efter noget man kunne sidde på når vi skulle spise, men uden held. Vi fik i stedet et eventyr ud af det, og fandt diverse fosiller og dyr. Vi tog en tur i kajakkerne efter men fandt desværre ingen krokodiller. De måtte vente til senere.
Vi begyndte at tænde op for grillen rimelig tidligt, da vi var 23 mand der skulle have mad fra en enkelt, forholdsvist lille og slidt grill.
Kyllingerne kom på som det første, og en af dem blev rimelig hurtigt færdige, men der gik et pænt stykke tid før vores grillchef mente at de andre var færdige. Så vi nåede at få et halvt stykke kylling hver især og et brød med noget af den lækre hvidløgsdressing. Pølserne måtte vente til ti havde været på crocohunt.
Vi sejlede ud med store forventninger om at få en masse krokodiller at se, da Mark havde givet os et indtryk af at det vrimlede med dem, og at vi bare skulle kigge efter noget rødt lysende, når vi lyste med lygterne - så ville det være krokodillens øjne.
Så efter en times kajak i total stilhed med myg overalt var det lidt skuffende ikke at have set en eneste krokodille.
Da vi kom tilbage til lejren var grillen næsten død, og de havde ikke fået grillet mange pølser, til fleres ærgrelse. Jeg prøvede ihærdigt at bruge den sidste varme sammen med min ven Mitch (en af de unge guider), men uden det store held.
Der var blevet fyret op for bål foran grillen og flere havde købt skumfiduser som vi kunne grille/flambere.
Tidligere på dagen, da vi netop var ankommet til teltpladsen, var nogen fra gruppen taget med ud for at købe lidt at drikke - blandt andet den lokale hjemmelavede sprut "Gifity", som kunne fås med 60 til op i mod 100% alkohol. Derudover var der hamp i nogen af dem, hvilket gjorde det til en drik man ikke skulle have mere end 3 af - det var deres anbefaling.
Vi fik den milde af dem, og det skulle da prøves.
Der blev drukket igennem for nogens vedkommende, blandt andet Christian som virkelig gav den gas med trylledrikken. Mitch holdt sig heller ikke tilbage, og vi fik lært hinanden henholdsvis lidt spansk og dansk, og så fik vi hans vilde partymooves at se.
Jeg fik da også lidt indenbords, og prøvede i løbet af aftenen at sove i vores bus, men der skulle Mitch åbenbart være. Dog havde trylledrikken gjort at jeg heldigvis faldt i søvn på den halvflade madras ret hurtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar