Dag 20: Bungalow

Jeg vågnede op på en helt flad luftmadras til lyden af en galende hane. Klokken var 5.00 og mit hoved føltes en smule tungt og min krop kvæstet, men jeg lå så dårligt at det var umuligt at sove videre. Så jeg stod op, og så at et par stykker fulgte efter rimelig hurtigt. Campen omkring bålpladsen lignede virkelig lort efter i går, på trods af, at Ernesto havde samlet alle flasker sammen. Resten mente de bare vi skulle blive liggende efter at have samlet det i en stor bunke.

Vi spiste morgenmad, og sejlede herefter igen ud i kajak, men denne gang for at sejle på havet. Sjovt at prøve, men det blev de kort fornøjelse da Ernesto vurderede bølgerne til at blive for høje, og så ville det først blive rigtig svært at komme tilbage i land igen.
Så vi sejlede tilbage til søen, hvor vi skulle på krokodille- og abejagt igen. Men da vi sejlede forbi campen var alle drejet fra, med undtagelse af min og tre andre kajakker. Folk havde fået nok af at sejle, og så var det meget varmt. vi endte også rimelig tidligt med at sejle tilbage og så var der kun én kajak der fulgte Ernesto.

Da vi kom tilbage til campen og jeg stod og ville skifte fra klipklapper til sko, stod og og var vildt irriteret over at der var alt for mange myrer. Mit i al forvirringen mærker jeg noget der bider sig fast i min arm, og får slået det væk inden jeg kunne nå at se hvad det var. Det nev voldsomt i min arm og jeg fik hurtigt tiltrukket mig opmærksomhed. Jeg gættede på at jeg var blevet stukket af en hveps eller noget lignende. Jeg prøvede at komme sukker på, som åbenbart skulle hjælpe, men kort efter sendte Ernesto mig over til en "medicinmand" som jeg skulle følge efter. Han havde noget salve jeg skulle smøre på, hvilket virkede kølende.

Vi fik pakket teltene sammen og tog retur til Tela, hvor nogen tog til Telamar, mens vi var nogen der blev på hotellet og slappede. Jeg lagde mig ind på værelset for at sove et par timer før vi skulle spise. Martin og Søren sov allerede, og da jeg lige havde slukket min mobil gad jeg ikke til at tænde for at sætte en alarm. Så jeg satte mit løbeur - men havde ikke tænkt over at det var sat til 6.25 am, og derfor vågnede vi til lyden af Morten der råbte af os at vi skulle op og spise. Han var gået tilbage for at hente os. Men en dejlig lur fik jeg mig da.

Cathrine havde fødselsdag om aftenen, og derfor stod den på lagkage efter maden, som de søde mennesker på restauranten havde sørget for. Vi sang fødselsdagssang for hende og pigerne havde købt nogle gaver.
Efter maden blev vi orienteret omkring vores triatlon som skulle finde sted om fredagen, med disciplinerne løb, cykling og kajak. Vi lavede 4 hold med et godt miks af drenge og piger og jeg blev valgt som leder for mit hold, så jeg skulle have vist ruten og sådan.

Senere tog vi på en bar der hed Bungalow for at fejre Cathrines fødselsdag. Vi havde spist frokost der en af de andre dage og havde derfor allerede fået et godt indtryk af stedet. Fyren der arbejdede der var meget imødekommende, engelsk talende, og ville gøre alt for at vi havde det godt.
Mitch kørte os derover, og kørte folk hjem løbende, indtil klokken 2 hvor de lukkede. Jeg fik smagt Monkeyladaen, som smagte af iskaffe - vildt lækkert.
Sjov aften, hvor jeg slet ikke var træt nok til at tage hjem klokken 2, pga. middagsluren tidligere.

Dag 21: San Pedro Sula

Vi havde fri, så de der havde lyst, kunne tage med til et storcenter i San Pedro Sula for 25 dollars. Synes det var lidt dyrt at give for sådan en tur, men alternativet var at tage til Telamar som altid og det havde jeg fået nok af. Vi endte med at være ca. halvdelen af gruppen der tog afsted til centret.

Jeg havde fået vist ruten til til triatlonet lige efter morgenmaden sammen med lederne for de andre hold. Det var en nogenlunde overskuelig rute på tre kilometer som skulle løbes en gang og cykles to gange.

Vi holdt et teammøde lige inden turen til centret, og gik på jagt efter holdtøj. Der var heldigvis en lidt speciel og fancy butik med en engelsktalende gut som var meget hjælpsom.
Han havde stof til at lave T-shirts præcis som vi ville have dem og vi kunne få lavet tryk foran og bagpå hvis vi ville. Vi besluttede os for at hedde "Big Booty Bitches", jeg fik navnet "Mr. Lobbylover" og symbolet for tallet pi.

Herefter var der afgang til San Pedro Sula. Turen tog ca. en halvanden time, og på vejen fik vi en liste over hvilke film der gik i biografen i centret.

Da vi kom derud fik vi noget frokost - der var utallige fastfood restauranter, dog også nogen der havde lidt mere ordentligt mad. Jeg købte noget lasagne med ris og salat for meget billige penge. Det smagte okay, men så heller ikke bedre.
Efter maden var det meningen vi skulle se "Fast and the Furious" som vi lige præcis kunne nå, men den gik selvfølgelig kun på spansk.
Vi fandt i stedet en anden film "Los Illusionistos" eller (indsæt engelsk titel), som gik en time senere.
I mellemtiden gik vi lidt rundt i centret, men jeg fandt ikke noget for lige pludselig skulle vi i biografen. Vi kom ind lige til filmens start, og pigerne kom væltende ind 15 minutter inde i filmen med hænderne fyldt.

En udmærket film som handlede om nogle tryllekunstnere som laver nogle meget kontroversielle numre og mistænkes for at stjæle penge.

På vej hjem fra storcentret stoppede vi ved et andet mindre center vi havde været i før. Det eneste vi skulle her var, at købe lidt ind i et supermarked som havde lidt flere ting end det i Tela.

Vi kom lige hjem til aftensmad, og herefter stod aftenen på afslapning.

Dag 19: Garifuna village & camping

Vi var taget ud for at besøge stedet Triunfo de La Cruz hvor vores frivillige arbejde skulle foregå. Forinden var vi 4 mand der meldte os til at købe ind sammen med Mark til grill om aftenen og morgenmad. Vi havde 2400 lempiras at gøre godt med, til det hele. Efter at have købt kylling, pølser, brød, tilbehør, cornflakes, brød, jelly, melon og bananer, cola, juice samt diverse tilbehør lød regningen på 2360 lempira! Rimelig godt ramt.

Herefter blev vi kørt ud til de andre i Triunfo, hvor vi så hvor vi skulle bo under det frivillige arbejde. Vi mødte Ernesto som ville være vores guide under det frivillige arbejde. Cool fyr med en spøjs lidt amerikansk accent, og var lidt gangster. De fleste af os tog ud til landsbyen med en forestilling om at det var et vildt lille landsby samfund hvor alle kendte alle.

Det var det langt fra, tvært i mod var det den største garifuna village i Honduras, med ca. 10.000 indbyggere.
Efter en bumpy tur i "partybussen" med højtalerne på maks volume, ankom vi til Triunfo. Vi blev kørt direkte til børnehaven hvor vi skulle arbejde fra på mandag. Vi blev mødt af de gladeste og mest kærlige børn som kastede sig over os med det samme vi kom. De ville hele tiden holde i hånd eller løftes op.
Vi fik af vide at der ingen toiletter var i børnehaven og så manglede der et tag til et af rummene. Noget som vi kunne arbejde på for penge vi får stillet til rådighed og evt. penge vi kan få doneret af venner og forældre. Vi fik taget et billede med børnene inden vi kørte over og spiste frokost et andet sted i landsbyen.

Under frokosten blev vi orienteret lidt omkring det frivillige arbejde. Vi blev inddelt i to hold hvoraf det ene kommer til at være i børnehaven imens at det andet underviser skolebørn i engelsk.
Vi fik desuden en spanskprøve så vi kunne blive inddelt efter niveau, men næsten alle afleverede et blankt papir da vi ikke havde haft spansk. Kun Line og Michelle havde det i gymnasiet, men fik derfor en prøve der var alt for svær.
Flere af os skulle være ansvarlig for et bestemt område til arbejdet, og jeg meldte mig på "daycare" i børnehaven, hvilket indebærer at jeg skal være den der modtager information fra guiderne og sådan.

Vi fik en stor kold kokosnød lige da vi kom, imens vi ventede på frokosten, hvilket de fleste ikke brød sig om. Jeg synes det var vildt lækkert og slubrede det i mig. Frokosten bestod af det sædvanlige fisk, med stegt plantano (bananlignende frugt) og ris.

Tilbage til partybussen hvor der blev kørt lidt om kap med den anden bus, og vi skulle køre meget hurtigt over et sted hvor der var meget sand.

Da vi noget frem til "teltpladsen" var det, til manges overraskelse et temmelig åbent sted, og alt andet end inde i en jungle, som de fleste havde troet. Det var tværtimod et meget åbent sted med bålplads lige ud til den flod hvor vi skulle på "krokodillejagt".
Guiderne skulle vise os hvordan vi slog teltene op, men det var ret morsomt da de selv havde problemer med det. Vi havde i hvert fald ikke de store problemer med det. Luftmadrasserne var uoppustelige de fleste af dem, hvilket var lidt irriterende.

Partybussen stod og spillede radio for fuld udblæsning næsten uafbrudt.
Inden aftensmad tog Malte, Christian og jeg ud for at lede efter noget man kunne sidde på når vi skulle spise, men uden held. Vi fik i stedet et eventyr ud af det, og fandt diverse fosiller og dyr. Vi tog en tur i kajakkerne efter men fandt desværre ingen krokodiller. De måtte vente til senere.

Vi begyndte at tænde op for grillen rimelig tidligt, da vi var 23 mand der skulle have mad fra en enkelt, forholdsvist lille og slidt grill.
Kyllingerne kom på som det første, og en af dem blev rimelig hurtigt færdige, men der gik et pænt stykke tid før vores grillchef mente at de andre var færdige. Så vi nåede at få et halvt stykke kylling hver især og et brød med noget af den lækre hvidløgsdressing. Pølserne måtte vente til ti havde været på crocohunt.

Vi sejlede ud med store forventninger om at få en masse krokodiller at se, da Mark havde givet os et indtryk af at det vrimlede med dem, og at vi bare skulle kigge efter noget rødt lysende, når vi lyste med lygterne - så ville det være krokodillens øjne.

Så efter en times kajak i total stilhed med myg overalt var det lidt skuffende ikke at have set en eneste krokodille.

Da vi kom tilbage til lejren var grillen næsten død, og de havde ikke fået grillet mange pølser, til fleres ærgrelse. Jeg prøvede ihærdigt at bruge den sidste varme sammen med min ven Mitch (en af de unge guider), men uden det store held.
Der var blevet fyret op for bål foran grillen og flere havde købt skumfiduser som vi kunne grille/flambere.

Tidligere på dagen, da vi netop var ankommet til teltpladsen, var nogen fra gruppen taget med ud for at købe lidt at drikke - blandt andet den lokale hjemmelavede sprut "Gifity", som kunne fås med 60 til op i mod 100% alkohol. Derudover var der hamp i nogen af dem, hvilket gjorde det til en drik man ikke skulle have mere end 3 af - det var deres anbefaling.
Vi fik den milde af dem, og det skulle da prøves.
Der blev drukket igennem for nogens vedkommende, blandt andet Christian som virkelig gav den gas med trylledrikken. Mitch holdt sig heller ikke tilbage, og vi fik lært hinanden henholdsvis lidt spansk og dansk, og så fik vi hans vilde partymooves at se.

Jeg fik da også lidt indenbords, og prøvede i løbet af aftenen at sove i vores bus, men der skulle Mitch åbenbart være. Dog havde trylledrikken gjort at jeg heldigvis faldt i søvn på den halvflade madras ret hurtigt.

Dag 18: Botanisk have, Tela shopping og Telamar

Vi skulle ud til verdens 2. største botaniske have og ærligt talt var det ikke ligefrem nogen vild oplevelse at skrive hjem om. Det var da meget smukt derinde, der var flotte blomster og træer og en hel masse myrer hvilket lidt ødelagde oplevelsen få de bed en. Vi fik fortalt at de to grundlæggere af haven begge døde af nogle af planterne og frugterne i haven - "sjovt", men skræmmende. Derudover er Honduras' nationaltræ ekstremt kedeligt, det er det tynde træ med et skilt foran som kan ses herunder.

På vej hjem til hotellet

stoppede vi forbi et udsigtspunkt med udsigt over Tela - ret flot, selvom selve byen hverken er vildt stor eller specielt pæn. Men med stranden til den ene side og bjerge til den anden så er det nu et smukt syn. Da vi kom tilbage til hotellet var vi nogle stykker der tog ud for at kigge lidt på noget tøj, og jeg fandt en tanktop.

Senere var vi igen på Telamar, hvilket var sjovt nok, men vil godt snart have at der sker noget mere, og ser derfor meget frem til det frivillige arbejde.

Dag 17: Fridag på Telamar

Jeg vågnede op efter 3 timers søvn og havde det ikke super godt. Det havde været en sjov og vild aften og dagen i dag stod bare på afslapning og volley ved poolen på Telamar. Da jeg kom tilbage til hotellet med Søren og Martin kom jeg i tanker om at jeg havde glemt min pengetaske - så måtte tilbage og hente den. Da jeg kom alene tilbage sad Jennifer der, og stemningen var lidt akavet da vi ikke rigtig kunne snakke sammen. Jeg fik dog spurgt om hun skulle i byen igen en aften, hvilket hun var frisk på.

Strømmen gik i hele byen i ca 10 minutter, muligvis pga. et heftigt tordenvejr et stykke væk.
Gik tidligt i seng efter den vilde aften i går.

Dag 16: Kajaktræning & Laguna

Vi var delt i to hold, hvoraf det første som jeg var på, spiste morgenmad klokken 7.30 da vi skulle træne kajak og rafting og der var kun 4 kajakker og de gummibåd. 
Det var tomands kajak, og jeg kom på hold med Cathrine, da det skulle være dreng-pige. Sjovt og hårdt, jeg fik nogle onde vabler og slidsår af det, da der gik konkurrence i den med Søren og Michelle som roede meget langsomt.

Herefter havde vi fri, og kiggede derfor lidt rundt i byen, inden vi fik lidt frokost. Mit indtryk af folk her nede er, at de fleste i butikkerne faktisk virker mere reserverede end i de øvrige mindre byer vi har været i. På gaden virker folk flinke nok, men man kan virkelig mærke at man skiller sig ud.
Efter lidt tidlig frokost tog vi til Telamar og workoutede i en times tid - varmen gjorde det ulideligt at træne mere. Jeg fik løbet i en kvarter og så lavet lidt stabilitet.
Vi skulle i poolen og køles hurtigt efter og de fleste andre var der også. Vi befandt os på Hotellet hele dagen og jeg fik "speeddatet" lidt med nogle søde unge og snakkende amerikanere som spillede volley i vandet og havde en udskifter.
Om aftenen gjorde vi klar til fest, da Kristine havde fødselsdag. Mark havde foreslået os nogle forskellige steder vi kunne tage hen, og det endte med at blive et nyåbnet sted, Laguna, som lå forholdsvist tæt på hotellet.
Stedet var okay stort, men føltes senere på aftenen lille da der blev fyldt godt op. Jeg fik en del at drikke i starten og kom rimelig hurtigt ud på dansegulvet.
Jeg hørte hjemmefra hotellet vores kønne unge receptionist Jennifer ville være der, hvem jeg fik jeg danset lidt med.

Det blev temmelig sent da vi havde det sjovt og var først hjemme klokken 4 hvor jeg gik kold med det samme da jeg havde lagt mig. 

Dag 15: Cayos Cochinos

Vi skulle op 05.15 for at spise morgenmad, da vi skulle køre klokken 6. Dette skyldtes at bølgerne blev for store til at sejle efter klokken 14, altså når vi skulle hjem. Så vi havde selv købt ind til morgenmad og jeg havde heldigvis fundet havregryn som fyldte lidt mere end de øvrige morgenmadsprodukter.

Efter en to timers køretur stod den på godt en times sejltur i motorbåd, hvilket var lidt skidt for min ryg da Jeg sad oppe foran og den lavede nogle lidt vilde bump.

Cayos Cochinos består af 12 øer, hvoraf der er 3 store og resten meget små. Vi sejlede forbi en hvor der var lavet et italiensk overlevelsesprogram "Survival", en ekstremt lille ø med et par huse og strand.
Vi var ude og snorkle ved en af de større øer, hvor revet var noget mere interessant end dagen før. Nogle så barracuda fisken som er ca 50 meter lang. Der skulle også være dragefisk, men dem var der desværre ingen der så.

Efter at have set diverse gule, grønne, hvide og blå fisk skulle vi videre til en ø for at se én ting - slangen "Pink Boa", som der blev forsket i på øen. Det var eneste sted i verden den levede, så den var meget eftertragtet. Efter at have set denne, skulle vi ud til en af de mindre øer med et lille samfund som solgte hjemmelavede smykker og levede temmelig primitivt, dog med elektricitet fra parabolantenner.
Her fik vi den sædvanlige fiskeret, men med barracudafisk, som smagte vildt lækkert!
Så stod den på en 2 timers køretur og hjem og slappe af inden maden hvor vi skulle beslutte hvem der skulle på hvilke hold i morgen til kajak og rafting.

På hotellet om aftenen har festen lagt sig og der er i stedet opstået et hygge mode i form af film, læsning, skrivning og så kan folk sove når de vil. Det er virkelig rart.